Forside
Nyhedsarkiv
Galleri
Bestyrelsen
Vedtægter
Priser
Medlemskab
Medlemsfordele
Kalender
Busture
Sæsonen 10/11
Træningskampe
Pokalturnering
Grundspil
Kvartfinaler
Læs indlæg
Skriv indlæg
|
|
Cobras skal forsvare 1.pladsen
Cobras spillede fredag aften første kamp i AL-BANK Ligaen, og det endte med en storsejr over AaB. Cobras ligger nummer 1, dog kun pga. en bedre målscore, men det er vi egentlig ligeglade med!
Cobras møder Hvidovre, en modstander der ligger godt til vores hold, og der venter helt sikkert en spændende kamp i Friheden Skøjtehal. De to hold har mødtes 3 gange i opstarten. Første opgør i Hvidovre (træningskamp) endte uden en vinder, da man spillede 2-2. Andet opgør vandt Cobras (træningskamp) med cifrene 6-3. Sidste opgør vandt Cobras ligeledes, denne gang hev man en 5-4 sejr i hus og sendte dermed Hvidovre ud af pokalturneringen. Cobras er dermed kommet bedst ud af de første opgør mellem de to mandskaber, men Hvidovre er bestemt en god, og svær modstander der vil have revanche for pokalnederlaget.
Cobras kan sagtens vinde kampen, ingen tvivl om det. Kan man holde niveauet fra fredag får alle hold det svært mod vores unge drenge. Den aggressive og offensive spillestil passer godt til holdet og alt lykkedes i fredags. Zapper, Morten Poulsen, Zemva, ”PREZ” og Nick Samsøe har alle lagt utrolig godt fra land, og udgør en evig trussel for modstanderne. Især Prez har vist klasse, både som målscore og oplægger. Han bliver bedre og bedre, og ligner en supersigning.
For at Cobras skal få sejren i hus, skal man kende sin besøgstid. Overtal og undertal skal fungere. Powerplays skal straffes, mens man skal spille disciplineret og ikke tage dumme udvisninger.
Hvidovre tabte 2-1 på udebane til Esbjerg i deres første kamp. En kamp som Esbjerg skulle have domineret men grundet manglende skarphed foran mål, blev sejren ikke på mere end et enkelt mål. Begge hold skulle have spillet hårdt fysisk spil, hvilket Cobras også gør. Hvidovre målmand Michael Madsen reddede 34 skud, og er igen i år en profil på Hvidovre mandskabet.
Hvidovre har sikret sig mange dygtige spillere og på holdkortet ligner de et hold der kan overraske i år. Spillere som Alexander Sundberg, Brad Rooney, Petri Liimatainen, Nicklas Carlsen er navne som repræsenterer tirsdagens modstander. Nicklas Carlsen lavede 4 point i pokalkampen, sidst de to hold mødtes.
Kampen starter kl. 19.30 og skal dømmes af Martin Engelhardt og Rasmus Toppel. På linjerne har de Niclas Hansen og David Larsen.
Husk at Cobras Support arrangerer bustur til udekampen mod Odense på fredag. I skrivende stund mangler vi 15 for at bussen kører. Efter en så god start på sæsonen, kan det ikke være rigtig at folk ikke står i kø for at komme med til Odense. Kom nu folkens.. tag børn, venner, familie, konen, naboen og alle andre i hånden og tag med til Odense.. drengene har fortjent det!!!
VI LIGGER NUMMER 1!
Nyhed skrevet af: Martin Petersen
Tilbage til forsiden
|
|
|
Træningskampe
Oversigt over træning kampe for 1 div.
:: Læs mere her
|
Medlemsfordele:
|
|