Forside
  Forside
  Nyhedsarkiv
  Galleri

  Information
  Bestyrelsen
  Vedtægter
  Priser
  Medlemskab
  Medlemsfordele

  Kalender
  Kalender

  Busture
  Busture

  Spillertrup
  Sæsonen 10/11

  Kampprogram
  Træningskampe
  Pokalturnering
  Grundspil
  Kvartfinaler

  Gæstebog
  Læs indlæg
  Skriv indlæg




Hvik
Rungsted IK
Lørdag d. 11/9
kl. 13:40 i
Hvidovre Skøjtehal


  Endnu et nederlag i rækken

Efter en fantastisk sæsonstart med to gode sejre og en første plads er de sidste tre kampe dog ikke gået så godt, som man kunne havde håbet.

Rungsted var tæt på i Odense, hvor holdet tabte 4-3. I Rødovre blev Cobras kørt godt og grundigt over med et velfortjent 5-2 nederlag, og i fredags så det trist ud med et 0-3 nederlag på hjemmebane til Esbjerg.

Tirsdag var dagen, hvor Cobras skulle rejse sig efter de seneste kampes ringe resultater, og de startede da også med at spille en solid første periode, hvor kampen kunne gå begge veje. Kampen startede ellers hurtigt, hvor Dahlmann efter 24 sekunder modtog en 2+10 for checking from behind, men Frederikshavn formåede ikke at udnytte deres powerplay. Det gjorde Cobras heller ikke i deres første powerplay, som kun varede 20 sekunder, før Morten Poulsen blev sendt ud i to minutter for en tynd slashing.

Første periode endte 0-0, og indtrykket var okay – man kunne se, at drengene kæmpede for det.

Anden periode blev åbnet hurtigt, med et mål efter 42 sekunder, hvor Morten Poulsen flot sender et skud ind bag en ellers yderst velspillende Frederik Andersen i Frederikshavns mål. Der gik desværre ikke mere end to minutter før nordjyderne udlignede, og yderligere bragte sig i front fire minutter senere. Begge mål blev scoret af Morten Lie, og især ved det andet mål, kunne Johan Asplund i målet, slet ikke gøre noget ved et fantastisk trækskud op i hjørnet.

Herefter skete der ikke meget i anden periode, Cobras havde tre powerplays, som de absolut ikke formåede at udnytte – og især powerplayet begynder at se rigtigt skidt ud i øjeblikket. Cobras formår slet ikke at køre pucken rundt i zonen, og når de endelig holder fast i zonen, glemmer de at afslutte. Der skal virkelig trænes der!

Trejde periode startede forsigtigt, præcis som første, men desværre var det Frederikshavn der efter otte minutter fik scoret til 3-1. Det fik dog ikke Cobras til at stoppe med at kæmpe, og selvom det så svært ud, gav de alt, hvad de havde i sig. Det resulterede dog i endnu en scoring til Nordjyderne med seks minutter tilbage. Stillingen 4-1 fik rigtigt mange til at forlade hallen, men lidt overraskende kæmpede Cobras stadig til sidste mand. Man ville tro at tre mål på seks minutter var for meget at tro på, men der blev altså virkelig kæmpet for at komme tilbage i kampen!

Reduceringen kom også med tre minutter igen, da Peter Persson sender pucken ind – men mere blev det desværre ikke til, og Cobras kunne derfor inkassere deres fjerde nederlag på stribe.

Resultatet lyver dog lidt, da jeg synes, at Cobras i store dele af kampen spillede langt bedre end Frederikshavn, men med en velspillende Frederik Andersen i målet, og et effektivt angreb, fortjente Nordjyderne klart sejren.

De næste to kampe spiller Cobras i henholdsvis Herning og Aalborg, og næste hjemmekamp spilles derfor først fredag den 30., hvor hjemmebanen forhåbentligt bliver generobret mod Hvidovre!

Nyhed skrevet af: Malene Kjær

Tilbage til forsiden


   

Træningskampe

Oversigt over træning kampe for 1 div.

  :: Læs mere her

Medlemsfordele: