Forside
  Forside
  Nyhedsarkiv
  Galleri

  Information
  Bestyrelsen
  Vedtægter
  Priser
  Medlemskab
  Medlemsfordele

  Kalender
  Kalender

  Busture
  Busture

  Spillertrup
  Sæsonen 10/11

  Kampprogram
  Træningskampe
  Pokalturnering
  Grundspil
  Kvartfinaler

  Gæstebog
  Læs indlæg
  Skriv indlæg





  Endnu en svær opgave for Cobras

Cobras startede sæsonen med mildest talt at lammetæve AaB. Cobras var her, der og alle vegne, og AaB fik aldrig et ben til jorden i kampen. Siden da er der sket meget, især for Cobras.

AaB indtager 4. pladsen med 15 point. 3 point efter Rødovre der fører ligaen, AaB har dog spillet en kamp færre. Gigantium har lagt is til 4 hjemmekampe, og til 4 sejre. AaB er klart stærkest på hjemmebane og har på hjemmebanen besejret tophold som Sønderjyske og Esbjerg. Herning og Odense er ligeledes blevet sendt hjem uden point. AaB har på udebane hentet 3 point da man vandt ude over Hvidovre, mens man har tabt tre kampe, til henholdsvis Cobras, Rødovre og Fred.havn.

AaB’s målmand, canadiske Jody Lehmann har hidtil stået en flot sæson. Han har i 8 kampe lukket sølle 8 mål ind, hvilket giver ham ligaens tredje bedste redningsstatistik med imponerende 1.87 mål pr kamp og en redningsprocent 93.09. Lehmann har haft 188 redninger og har spillet 416 minutter og 11 sekunder.

AaB er faktisk ligaens næstmindst scorende hold. Sølle 16 mål har AaB noteret sig for, hvilket giver sølle 2 mål pr. kamp. AaB har scoret 20 mål og dermed har de en målscorer på -4. AaB’s farligste spillere er Pär Bäcker og Lasse Lassen. Begge spillere er noteret for 7 point. Lasse Lassen har vist sig som den mest målfarlige da han har scoret 4 mål og lavet 3 assist. Pär Bäcker har scoret 1 mål og lavet 6 assist. Ross Moyer og Daniel Madsen er de tog ”bisser” på Nordjydernes mandskab med henholdsvis 33 og 31 minutter i boksen.

Cobras har efter den flotte start med sejre over AaB og Hvidovre nu tabt de seneste 5 kampe. Herning, Odense, Frederikshavn, Rødovre og Esbjerg har alle besejret vores unge drenge og dermed ligger Cobras på 8. pladsen, kun kriseramte Odense ligger under Cobras. Cobras har 6 point og er 12 point efter Rødovre på 1.pladsen. Cobras har dog spillet to kampe færre.

Cobras’ Johan Asplund har reddet mange chancer, men alligevel skal man ned på målmændenes 9.plads for at finde ham. I 7 kampe har Cobras’ stjernefrø lukket hele 23mål ind. Det giver 3.30 mål pr kamp og en redningsprocent på sølle 88.61. Johan har reddet 202 skud og spillet 417 minutter og 58 sekunder.

Cobras har scoret sølle 18 mål hvilket er 2.57 mål pr kamp. Det er svært at vinde hockeykampe hvis man kun laver 2-3 mål pr kamp og samtidig lukker ligeså mange ind. Cobras har en målscorer på -6. Kun Hvidovre og Odense har en dårligere målscorer. Cobras’ farligste spillere er Eric Przepiorka og Morten Poulsen. ”Prez” har lavet 6point, fordelt på 2mål og 4 assist, mens Morten Poulsen har lavet 5 point, 3 mål og 2 assists. Cobras’ bisser og Jan Loboda der er noteret for hele 47 minutter i boksen i 7 kampe, og Morten Dahlmann med 16 minutter.

Skal Cobras gøre sig nogen forhåbninger om point tirsdag aften kræver det stor koncentration og fokus i defensiven, betydeligt mere end vi har set hidtil. Cobras’ store problem har været defensiven. Selvfølgelig skal man tage med at holdet er meget nyt og at spillerne ikke har spillet sammen så længe endnu, men især de ældre spillere som Thomas Johnsen, og især kaptajnen Morten Dahlmann skal til at træde i karakter og vise vejen for de unge gutter.

Offensivt skal Cobras begynde at udnytte de store chancer. Fakta er at holdet brænder alt for mange store chancer. Powerplayet har heller ikke været prængende endnu, men den sidste uges træning kan man håbe på at der er blevet trænet godt. Eric ”Prez” skal blive bedre til at spille pucken, jo det ser godt ud at drible ned og score, men med alt ære og respekt så er ”Prez” altså ikke Milan Gajic. Han er dygtig og lynhurtig, men han har en tendens til at varme pucken for meget. Backerne skal skyde på mål, Johnsen har et godt hug fra blueline, så fyr den nu af!

AaB har valgt tirsdag aften at invitere til gratis hockey. Så har man tid og lyst kan man få en gratis hockeyoplevelse i Danmarks absolut fedeste hockeyarena.

Kampen starter kl. 19.30 og skal styres af det fantastiske dommerpar Brian Janum og Casper Christensen. Det er næsten ligeså godt som ”vild med dans” og ”Klovn”.

Næste hjemmekamp for Cobras er nu på fredag hvor Hvidovre Ligahockey kommer på besøg. Der har de seneste par uger været meget negativ snak og skriveri omkring holdet og derfor har jeg tilladt mig at låne nogle citater, som nogle fans skulle skrive bag øret, før de kommer på fredag.

”Stærke i medgang loyale i modgang”

Success is temporary, Loyalty is forever

- Det gør ikke noget, at vi taber hver kamp, så længe vi vinder ligaen.
Mark Viduka

Velmødt.

Nyhed skrevet af: Martin Petersen

Tilbage til forsiden


   

Træningskampe

Oversigt over træning kampe for 1 div.

  :: Læs mere her

Medlemsfordele: